Fish Hoek, 24/9-06

Zigzag-kørsel kan skyldes mange ting
3 uger inde i vores tur har vi kørt over 4500 km i ”vores” trofaste hvide corolla! Vi er begyndt at zigzagge lidt mere efter at vi kom til vestkysten (eller Weskus, som det hedder ..... man sku’ næsten tro de havde jysk blod i årene også) – for det meste frivilligt, men (hm-hm) gensyn med visse strækninger kan også afstedkommes af en glemt taske på en klippeknold midt i absolut ingenting, som selvfølgelig indeholdt det vigtige indsamlingsudstyr, silica-samples, lup ......samt frøkenens briller (ups, hovsa..)!



'Darter's Grave'
Efter luksus i Springbok med en afstikker (næsten) til Namibias grænse, stak vi sydover til næste punkt i ’skattejagten’. En sjælden art skulle findes ved noget, vi havde fået at vide hed ’Darter’s Grave’, opkaldt efter en eller anden hedengangen militærmand. Tre timer senere, 5 arter rigere, temmeligt sultne, skrammede og ikke mindst stædige (!) gav vi op, spottede graven (som vi heller ikke havde fundet) - et andet sted end den skulle være ifølge kortet (ikke at dén oplevelse var noget nyt, sydafrikansk infrastruktur og kort er ikke altid ens, men alligevel..) – og drog så langt ud til havet vi kunne.....





Nice, eh? Solnedgang á la 80’er-kitch ☺ Tilgengæld regnede det hele næste formiddag, så vi holdt fri, spillede ord-spil, og heppede på kæmpebølger når de i bedste ship-wrecker-stil baldrede ind over revet i op til 6 meters højde.

Der er koldt på toppen..
Næste stop blev Cedarberg Mts i små 500 meters højde – sindsygt flotte bjerge men meget meget koldt om natten (varmt i Afrika?). Havregrød med honning og mandler og kaffe med kardemommefrø reddede morgenen og humøret – (mental note til forfrosne tøser! hurra for Arc’teryx og Icebreaker trøjer (jep, lidt product placement skader ikke ;-))


Spontan-safari i West Coast Nature Reserve
Kyst igen – bare for afvekslingens skyld; Langebaan med lagune-udsigt, seafood og en tur i West Coast Nature Reserve for at se på......gæt selv. Dem, vi fandt havde vi set før, men dagen blev reddet af spontan-safari da vi forvildede os ind forbi sletter med gnuer, zebraer, springbok, bondebok, struds og elan-antiloper...


og slanger...(desværre var Cape kobraen for hurtig, så det her er kun en mæt ’puff adder’)


Vi har også spottet både en caracal og en serval..... men ingen løver endnu (så hypotesen om store katte med manke holder endnu, Dennis!) ;-)

Set og spist!
Nåhja, de smager sføli også meget godt, mange af de vilde – carpaccio af springbok, struds og kudu er ihvertfald stærkt anbefalelsesværdigt!

Vi er efterhånden leveringsdygtige i et par rigtig gode restaurant-navne rundt i landet, hvis der er nogen der mangler... Til gengæld har vi også konstateret at McD altid leverer varen til de meget-sultne-nu-ikke-om-5-minutter rejsende – uden bismag af røg, sirup, mærkelige farver eller andet uforudsigeligt sydafrikansk tilsæt.

Ceres-dalen uden øl
Efter svære overvejelser besluttede vi at udsætte Cape halvøen lidt endnu og lave endnu et loop ind til bjergene. Ceres ligger lige syd for Cedarbjergene på starten af sydafrikas Wine Route. Vi var tæt på at vende om efter et vinslot med det fantastiske navn ’Allesverloren’ ..... men humøret var ikke til det, så vi venter på Klein Konstantia og Stellenbosch hernede ved Cape Town. Ceres var faktisk temmelig kedelig – men de havde en 50m (iskold!) pool og et stort klatrepotentiale (selv i sko)..

Modsat hvad vi er vant til i Danmark producerer Ceres ikke øl – men praler af at dyrke alle slags bløde frugter til saft etc. Godtnok kalder de det juice hernede, men vi ved bedre! Og vi har stadig ikke fundet friske mangoer (eller mangojuice) – stor stor mangel, når nu vi er vant til Irmas go’e ;-)

Tøøørt, skildpadder, pletter med pink blomster..
80 kilometer gennem Great Karoo landskab (tøøørt, skildpadder, pletter med pink blomster, tøøøørt, sand, skildpadder, vandhul (ups), mere tørt) senere lykkedes det os at finde 6 arter af asparges på en knold midt i intetheden. Og på et sted uden hegn hvilket næsten var det mest usædvanlige – alt (vi gentager ALT) er indhegnet hernede, cirka 2-5 meter ind fra vejen. Og det var så hér vi glemte en taske....... med 150km ned til Montagu, hvor vi blev et par nætter (vi skulle jo lige bruge tid på at køre tilbage og hente noget, der var glemt..).


Et eksempel på en af de rigtig nasty asparges (a.k.a. 'thorny-prickly-nasty-ones')

Eksotisk and og blå ost i Montagu
Montagu har, udover nogle utroligt velbevarede koloni-stil huse i sjove farver, en restaurant kaldet Jessica’s, som kom med mange gode anbefalinger. Marrokansk strudsefilet med couscous og himmelsk sovs var en klar vinder, mens huset specialitet (!) stegt and med honning og appelsinsovs og trekvart kartoffel ikke smagte så meget anderledes end stegt and gør herhjemme..... Men sikkert meget eksotisk for sydafrikanere (må vi jo tro, når det er en specialitet) ☺
Tilgengæld vandt de lidt på den blå ost med pecannødder, honning og glaceret vandmelon – og sød Montagu-vin. Lad os bare sige at vi gik i seng mætte og en del ’tipsy’..

Det var så i forgårs – og nu har vi igen skiftet sceneri, med planer om at blive her en lille uge. False Bay syd for Cape Town er, efter hvad vi har set indtil videre, omkranset af små hyggelige byer, fyldt med hvaler, sejlere og tæt på halvøens naturreservat – og selvfølgelig Cape Town selv. Vi missede at få en teltplads igår, men satser på det lykkes, så vi har havvind i ørene og gåafstand til en jackass-pingvin-koloni.


(Den seriøse forsker på 3.uges aspargesjagt...)

Mere nyt når vi har akkumuleret det ☺
Klaus & Maria,
Sydafrika

Springbok mini-break

Multikulturelt land giver skiltesjov for sprognørder
Afrika er et mærkeligt land – man kan tydeligt se indflydelsen fra både hollændere, englændere o.m.a. på valget af bynavne. Der er f.eks. Amsterdam, Utrecht, Adelaide, Montana, Dublin, Libanon, Virginia, Belfast, Dundee, Newcastle, Kimberley, Frankfort, Bethlehem, Ladismith, East London, Queenstown, Worcester, Somerset East og West. På den anden side er der de underlige og meget afrikanske som Polokwane, Mokopane, Sekhukhune-land, Mpumalanga, Limpopo, Mnyani, Kuruman, Ganyesa og Kakamas. De tidlige Boere har selvfølgelig også efterladt et spor af mystiske navne: Pofadder, Potchefstroom, Olifantshoek, Vereeniging, Stilfontein, Nelspruit - og Springbok, som vi lige nu er landet i.

...så mangler vi bare Shangri-La
Men – det er også andre interessante kroge af landet som vi intetanende er faldet over – Utopia, Paradis, Concordia og Atlantis ☺

Lige ud ad landevejen - og gennem Kalahari
Siden vi forlod Magaliesberg i mandags, har vi (efter et lille intermezzo, hvor vi for godt og grundigt vild (3 timer senere passer meget godt hér!!) i forsøget på at komme ud af Jo’burg efter at have været inde og købe kort) kørt stort set lige ud af landevejen. Bogstaveligt talt. N14 vestpå er flad, lang og lige. Heldigvis også uden for mange huller, så det er gået rimeligt stærkt at køre de små 1500 km.

Vi har krydset supertørre Kalahari, hvor vi spiste frokost med en ørkenrotte...

Skruppelløse fugle-ejendomsmæglere?
..Vi har funderet over, om væverfugle ligger under for en skruppelløs ejendomsmægler, der tilbyder fantastisk udsigt, masser af byggemateriale, frisk luft og plads – men glemmer at fortælle om manglen på træer til at bygge i.... hvilket resulterer i dette:

Væverfuglekollektiv på el-mast! I overstørrelse.

Ellers var det, som sagt, mest bare liiiiiiige ud af landevejen:

Men ingen Asparges........

Vegetations-chok i 30 centimeters højde
Igår gik vi fra hyper-aride Kalahari til umuligt-blomstrende Namaqualand. Den sidste bjergkæde inden vi nåede Springbok gemte på en blomsterhandlers drøm – pink, lyserøde, orange og gule blomster spredt overalt! Selvfølgelig altsammen i 30 cms højde...... det er jo stadig ørken’ish. Men utroligt flot – og det gav pludselig mening, hvorfor det skulle være en turistattraktion at komme hertil.

Speaking of turistattraktioner – vi prøvede, og har besluttet fremover helt af forsage, KFC (’finger lickin’ good’)..... Kylling med en type dej i 30 variantioner er ikke varieret!! Hvad gik der galt?

Le Must lægger farlig kulinarisk standard
Vi var på den anden side heller ikke nemme at imponere, efter at have spist aftensmad dagen før på Le Must – Restauranten, der kaldes den bedste i hele Northern Cape området. Superlækker mad, 3 retter inklusive vin til den vilde sum af 340 kroner! ☺ Lad os bare sige at vi overvejede at blive en ekstra nat alene på grund af dem.

Efter de mange tusind kilometer på støvede veje har vi forkælet os selv, og ligger lige nu i en kingsize bed med hvide lagner, i et rum med kolonial-stils-møbler, tv og minibar ... og en kæmpe morgenmad der venter rundt om hjørnet (mmm). Selvforkælelse er en rigtig god ting.

Mpumalanga, Buffelskloof

Udsigt fra vores hytte i Buffelskloof Nature Reserve, Mpumalanga

Magaliesberg Mts, Mountain Sanctuary Reserve

Lørdag.... en uge siden vi tog afsted og tiden er fløjet.

Vi har boet i en Research Cottage hos Sandie og John i Mpumalanga Province indtil igår, og har fået en storslået lynkursus i Asparges! Hvis der er nogen, der ved noget om de planter, så er det dem :-) (De har arbejdet med dem ihvertfald i 6 år...).

Så allerede nu har vi samlet og taget noter om over 15% af sydafrikas asparges-arter (omkr 100.)... Temmelig hovedkulds, men meget godt.

Døde støvler..
Idag holder vi dog hviledag på campingpladsen ved Magaliesberg Mountains. Vi brugte igår på FORGÆVES at prøve at finde vandrestøvler i str. 39 i fornuftig kvalitet. Marias opgav livet for et par dage siden...noget uventet. Og hvor surt er det at stå i felten uden vandrestøvler? Ligeså ærgerligt som at miste rygsæk eller sovepose - mindst!

Nåh, men idag sløver vi - har fundet en måde at gå på nettet via mobilen, så sidder her under et Protea-træ med solen bagende på ryggen og læser, blogger, skriver noter etc. Vi overvejer så småt at opstøve de naturlige rockpools, de reklamerer med hér, så vi kan få vasket støvet af - men det haster ikke så meget.

Det er der intet, der gør i denne del af verden jo, og det kan vi nok liiiige vænne os til efterhånden ;-) Især fordi at den videre færd involverer mange flere tusinde kilometer på landevejen blandt millioner af hvide biler - og traktorer...

Kræ på vejen
Al kørsel skal foregå i dagslys, ellers bliver de hvide biler på vejene udskiftet med ligeså mange sorte køer, hunde, geder og andet fæ! Eller nye veje som ikke findes på kortene, for den sags skyld - all good fun - men meget anderledes en hjemme på kontinentet :-)

Sydafrika - ikke helt!

Så er vi afsted - eller sådan skulle det have lydt fra os, men men... Nothing is ever easy (desværre vores nye talemåde - suk) Zürich lufthavn har de korteste transfertider - ind til videre 21 timer and counting. Vi har til gengæld fået en dag i Zürich til at gå med promenadevandring, kaffedrikning, Mövenpick is, Dennis og en lur på hotel Hilton. Mere stille start end vi havde planlagt, men well well tid til at skrue ned for stressniveauet.