Springbok mini-break

Multikulturelt land giver skiltesjov for sprognørder
Afrika er et mærkeligt land – man kan tydeligt se indflydelsen fra både hollændere, englændere o.m.a. på valget af bynavne. Der er f.eks. Amsterdam, Utrecht, Adelaide, Montana, Dublin, Libanon, Virginia, Belfast, Dundee, Newcastle, Kimberley, Frankfort, Bethlehem, Ladismith, East London, Queenstown, Worcester, Somerset East og West. På den anden side er der de underlige og meget afrikanske som Polokwane, Mokopane, Sekhukhune-land, Mpumalanga, Limpopo, Mnyani, Kuruman, Ganyesa og Kakamas. De tidlige Boere har selvfølgelig også efterladt et spor af mystiske navne: Pofadder, Potchefstroom, Olifantshoek, Vereeniging, Stilfontein, Nelspruit - og Springbok, som vi lige nu er landet i.

...så mangler vi bare Shangri-La
Men – det er også andre interessante kroge af landet som vi intetanende er faldet over – Utopia, Paradis, Concordia og Atlantis ☺

Lige ud ad landevejen - og gennem Kalahari
Siden vi forlod Magaliesberg i mandags, har vi (efter et lille intermezzo, hvor vi for godt og grundigt vild (3 timer senere passer meget godt hér!!) i forsøget på at komme ud af Jo’burg efter at have været inde og købe kort) kørt stort set lige ud af landevejen. Bogstaveligt talt. N14 vestpå er flad, lang og lige. Heldigvis også uden for mange huller, så det er gået rimeligt stærkt at køre de små 1500 km.

Vi har krydset supertørre Kalahari, hvor vi spiste frokost med en ørkenrotte...

Skruppelløse fugle-ejendomsmæglere?
..Vi har funderet over, om væverfugle ligger under for en skruppelløs ejendomsmægler, der tilbyder fantastisk udsigt, masser af byggemateriale, frisk luft og plads – men glemmer at fortælle om manglen på træer til at bygge i.... hvilket resulterer i dette:

Væverfuglekollektiv på el-mast! I overstørrelse.

Ellers var det, som sagt, mest bare liiiiiiige ud af landevejen:

Men ingen Asparges........

Vegetations-chok i 30 centimeters højde
Igår gik vi fra hyper-aride Kalahari til umuligt-blomstrende Namaqualand. Den sidste bjergkæde inden vi nåede Springbok gemte på en blomsterhandlers drøm – pink, lyserøde, orange og gule blomster spredt overalt! Selvfølgelig altsammen i 30 cms højde...... det er jo stadig ørken’ish. Men utroligt flot – og det gav pludselig mening, hvorfor det skulle være en turistattraktion at komme hertil.

Speaking of turistattraktioner – vi prøvede, og har besluttet fremover helt af forsage, KFC (’finger lickin’ good’)..... Kylling med en type dej i 30 variantioner er ikke varieret!! Hvad gik der galt?

Le Must lægger farlig kulinarisk standard
Vi var på den anden side heller ikke nemme at imponere, efter at have spist aftensmad dagen før på Le Must – Restauranten, der kaldes den bedste i hele Northern Cape området. Superlækker mad, 3 retter inklusive vin til den vilde sum af 340 kroner! ☺ Lad os bare sige at vi overvejede at blive en ekstra nat alene på grund af dem.

Efter de mange tusind kilometer på støvede veje har vi forkælet os selv, og ligger lige nu i en kingsize bed med hvide lagner, i et rum med kolonial-stils-møbler, tv og minibar ... og en kæmpe morgenmad der venter rundt om hjørnet (mmm). Selvforkælelse er en rigtig god ting.