Morgan’s Bay den 10. oktober 2006

Fængslet den 8. oktober 2006 ... Eller, her skulle vi have skrevet lidt videre, men blev forstyrret – ikke engang i fængslet kan man få ro til at blogge.

Morgan’s Bay den 10. oktober 2006 – lugten af skibbrud, mørk rom og røverhistorier:

Efter at have svælget i denne luksus i mindre end 24 timer, måtte vi erkende, at vi jo trods alt er hernede for at arbejde – suk! Kunne ellers godt anmelde restauranter og så’n for a living, you know...

 Vi skulle ind på Cape Town University for at mødes med Terry Trinder og Peter Linder (no joke – jeg sværger det er det, de hedder ☺). Terry, som er Bolusherbariets enehersker, og Peter, der er ekstern PhD-vejleder for Maria. Det blev et kort visit, da vi gerne ville være ude af Cape Town inden mørkets frembrud. Vi skulle dog hilse.

Hvaler til morgenmad
Afsted ud af byen til en campingplads – her taler vi altså om seriøst sceneskift, men man er vel adaptable; Telt, regnvejr, kromad, og bavianer og hvaler til morgenmad.

Apropos hvaler, så skulle Hermanus være hvalmekkaet i SA, men siden vi havde set dem, nøjedes vi bare med at se et par film og guffe lidt snaskemad – egentlig en udemærket dag uden de store begivenheder. Vi fik set lidt til en brugtbogshandel opkaldt efter Hemingway, men ellers ikke det store trummerum – det kom først senere...

Nye planer og bogshopping
Fra Hermanus skulle vi bruge lidt tid på at finde hoved og hale i hvad, hvor, hvornår og ikke mindst hvorhen. Så efter lidt bogshopping og våddragtsindkøb (og en felttaske til R250 istedet for den inde i Cape Town) kørte vi ned forbi Gaansbai og ud til noget de kalder Uilenkraalsmond. Et sted med selvcatering hytter hvor vi – desværre – uden selvsyn fik booket os ind for to nætter. Absolut for dyrt og for grimt ift. hvad vi tidligere havde set og betalt...men med en god strandudsigt;


Vi fik ryddet op i bilen, ryddet op i billeder, vasket lidt tøj, og planlagt vores videre færd så godt som det lod sig gøre. Dagen efter måtte vi igang med at samle igen, så vi kørte en frygteligt lang tur op omkring noget, der hedder Caledon, og fandt da også en art asparges eller fire. Vi er blevet temmeligt rutinerede til at spotte dem efterhånden.

 Hjem til vores monstrøsitet af en hytte og efter presning og endt aftensmad, lige på hovedet under dynerne (eller de intermistisk sammenlynede soveposer – fordi der hverken var sengelinned eller andet).

Agulhas - Afrikas allersydligste punkt
Så turister, så er det af banen – vi skal til! Noget som Klaus især havde set frem til: Agulhas. Afrikas sydligste punkt – end of discussion (se tidligere afsnit om Cape Point). Og ifølge guidebogen – ikke noget særligt at se på eller gøre – men f... det var fedt og råt og vildt og og og...

Splitte mine bramsejl
Lige som det havde aftegnet sig i fantasien. Så vildt at selv Jack Sparrow ville have gjort sin himmelflugt – if you know what I mean – I thankya! Skibsbrud og skumsprøjt – splitte mine bramsejl – ohøj skipper – land i sigte, men nærm dig ikke.
Jo jo begejstringen var udtalt - og nej, billedet er ikke manipuleret :-)


Dagen var dog ikke tilnærmelsesvis forbi. Vi skulle finde 'de Hoop nature reserve' og det lyder måske lige til, men det er ikke ligesom på Færøerne, hvor alle veje er asfaltbelagte. Vi fandt det dog og Corollaen gjorde det i fin stil. Vi indlogerede os i 'den grønne villa' på et klippefremspring med udsigt ud over en fantastisk flot sø.


Sand, strand og hvaler
Eftermiddagsturen forbi en masse vildt og ud til klitterne var optimal til 4wd, men igen kørte den lille japaner uden at kny. Vi så gigantklitter og masser af hvaler – igen.


En eland krydser vejen
En hyrax (eller klipdassie) - kært lille pelsdyr, som rygterne siger måske er elefantens nærmeste slægtning.... (http://en.wikipedia.org/wiki/Hyrax).

Og så! Helt uden forvarsel fik Corollaen ny chauffør! Temperamentet skiftede og bilen voksede med opgaven – hu hej vilde dyr og en ny bjergkonge (læs dronning) var født.

Aftenen bød på 'Verdens stærkeste karryret' tilberedt på Trangiane, og en – tror vi nok (smagsløgene vendte det døve øre til) hæderlig chardonnay, som det eneste at skylle ilden væk med.


Ind at putte og en ny dag med sol og bilkørsel ventede. Den nye bag rattet tvang nye kræfter ud af dyret. Men før det en gåtur med hyrax og pelikaner – og en asparges som dessert.

Flodkrydsning for håndkraft
Vi blev færget over ved floden i Malagas med den sidst forhåndenværende håndtrukne flodpram i Afrika, og ramte den anden bred, bare for at finde masser af asparges! Sikken en oplevelse – altså færgeturen.... Den blev drevet frem af to fyre, der trak den med kæder for medelst R25. Det er OK og mindeværdigt.

A. mariae....
Klaus var blevet co-driver og aspargessspotter, og lo and behold han fandt mariae – igen! Denne gang (måske endda også sidste gang!?!) en strid, håret, tornebefængt af slagsen med udseendet af en slikkepind. Pas på Mariae ikke fordi den er sart, men fordi den stikker selvom den ligner candy. Ligesom hund og ejer ligner hinanden så ligner botaniker og floraen hinanden? – I wonder ;) (Klaus' kommentar, hvis nogen skulle være i tvivl.. ;) ).

Og en fastliggende sovevogn
Og siden tiden efterhånden var så langt fremskreden at vi skulle forcere mod øst kørte vi helt til Mossel Bay, hvor vi overnattede i en konverteret togvogn/B&B. Ganske hyggeligt og med en T-bone i maven sover alle børn godt, mmm.